pattern-vestergaard
pattern-vestergaard

Produktionstekniker – Dokumentation og Procesoptimering i el-teknisk område

September 29, 2025

Brænder du for at skabe veldefineret dokumentation, være bindeled mellem produktion og udvikling, arbejde med mennesker og være med til at identificere forbedringer?

 

Hos Vestergaard Company søger vi en produktionstekniker til vores PTA-afdeling. Du bliver en del af et nyoprettet team, der sætter en stor ære i at levere support af høj kvalitet og hurtig service til vores interne og eksterne kunder.

 

Dit ansvar

Ansvarlig for at tilsikre at produktionsprocesser kører effektivt, stabilt og i overensstemmelse med gældende kvalitets- og sikkerhedsstandarder. Rollen fungerer som bindeled mellem udvikling og produktion, og bidrager aktivt med optimering og vedligeholdelse af det produktionstekniske grundlag.

 

  • Vedligeholde og udvikle el-teknisk dokumentation, der gør komplekse emner forståelige og anvendelige.
  • Identificere forbedringsmuligheder i eksisterende processer, produkter og systemer – og føre dem ud i livet.
  • Arbejde tæt sammen tværorganisatorisk om forbedringsinitiativer, der styrker vores teknologiske fundament og fremtidige retning.

 

Dine primære opgaver vil være at:

Dokumentation og masterdata

  • Udvikle og vedligeholde dokumentation i PC Schematics til brug for linieprodukter og varianter i Microsoft Axapta.
  • Oprette og vedligeholde varenumre og stamdata i Microsoft Axapta.
  • Udarbejde jobkort, arbejdsinstruktioner og teknisk dokumentation til internt og eksternt brug.
  • Samarbejde med Diagram-afdelingen om korrekt håndtering af masterdata og dokumentations flow.

 

Engineering Changes og produktionsmodning

  • Sikre korrekt dokumentation og implementering af godkendte Engineering Changes i PC Schematics.
  • Implementere og eksekvere Engineering Changes, herunder kritiske ændringer og facelifts for el-området.
  • Deltage i modningsprojekter for nye udviklingsbiler for det elektriske område og sikre smidig overgang til linjeproduktion.
  • Koordinere tekniske løsninger med Teknisk Afdeling og øvrige interessenter.

 

Procesoptimering og cost-out

  • Optimere eksisterende processer med fokus på kvalitet, effektivitet og flow.
  • Evaluere og implementere produktionsudstyr, værktøjer og fixturer.

 

Samarbejde og teknisk support

  • Yde teknisk support til produktionen og sikre løbende teknisk afklaring.
  • Understøtte produktionen med vedligeholdelse af instruktioner og løbende forbedringer.
  • Samarbejde med Supply Chain om outsourcing af komponenter og ledningsnet.
  • Bidrage til udvikling og forbedring af afdelingens procedurer og kvalitetsbeskrivelser.

 

Din profil

Du er analytisk, detaljeorienteret og har en naturlig interesse for teknologi og struktur. Du trives med at finde smartere måder at gøre tingene på og har modet til at udfordre status quo.

 

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med el-teknisk dokumentation og procesoptimering
  • Har en relevant teknisk uddannelsesbaggrund – elektriker, mekaniker eller lignende
  • Kendskab til ERP-systemer (fx Axapta), Microsoft Office, PC-Schematics
  • Kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde på tværs af teams.
  • Arbejder selvstændigt, proaktivt og med et højt ansvarsniveau
  • Trives med mange opgaver samtidigt uden at miste overblikket
  • Har en positiv, udadvendt og imødekommende tilgang samt gåpåmod, der bidrager til høj trivsel i teamet

 

Hvorfor PTA?

PTA-afdeling hos Vestergaard Company er en forholdsvis ny afdeling hvor PTA har ansvaret for at den tekniske dokumentation bliver gjort produktionsklar, at vi driver cost-savings initiativer samt supporterer produktionen og andre interne kunder.

 

Hos os får du:

  • Stor frihed til at forme din rolle og drive dine egne initiativer.
  • Et team, der værdsætter faglighed, nysgerrighed, og godt humør.
  • Mulighed for at gøre en reel forskel i en virksomhed i udvikling.

 

Vi tilbyder
Hos Vestergaard Company bliver du en vigtig del af et dedikeret PTA-afdeling, hvor vi hver dag arbejder for at levere support og tekniske løsninger til interne kunder og eksterne partnere i Vestergaard. Du får et job med stor kontaktflade – både internt og eksternt – og en central rolle i at sikre, at vores forsyningskæde fungerer gnidningsfrit.

 

Om Vestergaard Company

Vestergaard Company er en familieejet produktionsvirksomhed med hovedkontor i Gevninge ved Roskilde. Udover Danmark har vi kontorer og produktionsfaciliteter i Nordamerika, Thailand, Frankrig, Tyskland, Finland og Sverige. Vi er markedsleder inden for udvikling, produktion og salg af højteknologiske køretøjer til afisning og servicering af fly.

Vi beskæftiger over 500 medarbejdere globalt og har stor fokus på den grønne omstilling – både i vores produkter og i den måde, vi arbejder på i lufthavne verden over.

 

Sådan søger du

Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV senest 26.10.2025. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Bryner Nielsen på mail: CHBN@vestergaardcompany.com.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Send your Application