pattern-vestergaard
pattern-vestergaard

Digital Learning Specialist

November 12, 2025

Brænder du for digital læring – og smitter din begejstring, så kollegerne får lyst til at følge med? Motiveres du af både at lede projekter og selv skabe resultater i praksis? Så er du måske vores nye Digital Learning Specialist, der skal være med til at løfte Vestergaard Companys globale læringsrejse til næste niveau.

 

Dit ansvar og dine opgaver

Du får ansvaret for at udvikle og implementere næste generation af vores globale trænings- og læringsunivers – Vestergaard Company Academy 2.0. Initiativet skal bidrage til øget kundetilfredshed, bedre videndeling og lavere omkostninger til traditionel træning.

På den korte bane handler det om at:

  • Digitalisere eksisterende kurser i tæt samarbejde med vores instruktører.
  • Etablere vores nye læringsplatform, der skal være fundamentet for et globalt læringsunivers med fokus på træning, troubleshooting, onboarding og intern videndeling.
  • Igangsætte et projekt med AR-briller, hvor medarbejdere og kunder kan arbejde og lære på samme tid – med instruktioner og support direkte i synsfeltet.

 

Dine primære opgaver bliver at:

  • Projektkoordinere udviklingen af læringsplatformen.
  • Udvikle digitalt content til både eksisterende og nye forløb.
  • Bidrage aktivt til nye læringsformer, herunder brug af AR/VR-teknologi i træning og support.
  • Etablere og drive en moderne e-læringsplatform som fundament for vores digitale univers.
  • Evaluere og følge op på læringsforløbenes effekt.
  • Udforske og formidle potentialet i digital læring på tværs af organisationen.
  • Håndtere ad hoc-opgaver som fx udvikling af årshjul, undervisningsmaterialer og projektopgaver.

 

En del af et stærkt og engageret team

Du bliver en vigtig del af Aftermarket, hvor 49 dedikerede kolleger – 27 rejsende montører og 22 medarbejdere på kontoret nær Roskilde – hver dag arbejder med høj faglighed, humor og sammenhold.
Du refererer direkte til Carsten D. Laursen, Group Chief Aftermarket Officer, og bliver en nøgleperson i et globalt team præget af samarbejde, tillid og faglig stolthed.

Du står ikke alene – du bliver en del af vores Academy-team, som i dag består af en Digital Learning Specialist og to Training Specialists. Sammen med kolleger fra hele verden skal du være med til at skabe et levende læringsunivers, hvor digital læring og ny teknologi går hånd i hånd.

 

Din profil

Du tager naturligt fagligt lederskab og motiverer andre med din energi og passion. Du er både selvkørende og samarbejdsorienteret og lykkes gennem dialog, tillid og fælles mål. Du er nysgerrig på nye læringsteknologier og ser mulighederne i at kombinere hands-on træning og digital læring på innovative måder.

 

Dine kvalifikationer

  • 3–5 års erfaring med udvikling af digitale læringsforløb – gerne fra flere brancher.
  • Erfaring med projektledelse og eksekvering af strategiske initiativer.
  • Kendskab til e-læringsplatforme, communities og læringsteknologi.
  • Interesse for eller erfaring med AR/VR-læring, video, lyd og grafisk produktion.
  • Flydende dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt.

 

Derfor skal du med på rejsen

Hos Vestergaard Company får du muligheden for at skabe noget fra bunden, tage fagligt ansvar og blive en del af et dedikeret, hjælpsomt og passioneret team, der brænder for at skabe læring på nye måder.

 

Vi tilbyder

Du bliver en del af en global markedsleder, hvor projekterne spænder over hele verden. Hverdagen er præget af højt tempo, høj faglighed og et stærkt sammenhold. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger og kunder på tværs af landegrænser og få mulighed for at præge processer og optimere vores læringsunivers.

Vi er en virksomhed med stærke værdier og et markant fokus på grøn omstilling – både i vores produkter og i den måde, vi arbejder på. Hos os møder du en kultur præget af trivsel, humor og samarbejde – vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi har det godt sammen.

 

Om Vestergaard Company

Vestergaard Company er en familieejet virksomhed med hovedkontor i Gevninge ved Roskilde. Udover Danmark har vi kontorer og produktion i Nordamerika, Thailand, Frankrig, Tyskland, Finland og Sverige. Vi er markedsleder inden for udvikling, produktion og salg af højteknologiske køretøjer til afisning og servicering af fly. Vi beskæftiger mere end 600 medarbejdere globalt og har stort fokus på den grønne omstilling – både i vores produkter og i den måde, vi arbejder på i lufthavne verden over.

 

Sådan søger du

Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV senest den 7. december 2025. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Olsen, Head of Strategy & Transformation, på +45 81720401.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Send your Application