Teknisk Produktansvarlig - Vestergaard Company Teknisk Produktansvarlig – Vestergaard Company
pattern-vestergaard
pattern-vestergaard

Teknisk Produktansvarlig

February 24, 2020

Kunne du tænke dig en stilling som teknisk nøgleperson og være bindeled mellem salg, kunder, teknik, service og produktion? Vil du være en del af et teknisk stærkt og høj kompetent team, som varetager en hel unik produktportefølje i et internationalt miljø med leverancer til luftfartsindustrien World Wide?

Historien om Vestergaard Company A/S – Vehicle Specialist – Equipment Manufacturer
Vestergaard Company er et familieejet produktionsselskab med hovedsæde beliggende i Lejre, Roskilde ca. 50 km fra København. Bortset fra Danmark har Vestergaard Company også kontorer / produktionsfaciliteter i Nordamerika, Thailand og Frankrig. Som svar på markedets krav er Vestergaard vokset betydeligt de seneste år og beskæftiger nu ca. 380 mennesker til at støtte kundernes behov på verdensplan. Vores produkter udgør Elephant® familien af Aircraft ​​deicers, toilet og vand service køretøjer, samt flyvaskere. Mere end 2.200 aircraft deicers og 600 toilet- / vand service units er produceret i Danmark de seneste 50 år. Virksomheden har mere end 50 års erfaring i fremstilling af GSE-udstyr af høj kvalitet

Om rollen
Rollen som produktansvarlig er placeret i Technical Division, og nærmere bestemt i Project Engineering afdelingen, som består af 9 personer. Afdelingen varetager den fortsatte udvikling og produktoptimering af Vestergaards produkter samt sikring af, at produkterne til enhver tid lever op til kravspecifikationerne og Vestergaards høje kvalitetsstandarder. Der ydes teknisk support for salg, kunder, teknik, logistik, produktion og service, med andre ord bliver du en vigtig kapacitet i forhold til hele værdikæden. Der arbejdes tæt sammen med salgsorganisationen, i forhold til teknisk support og deltagelse i tekniske besvarelser blandt andet ved udbudsmaterialer. Du vil være med fra starten af et projekt, til test af det færdige produkt og aflevering til kunden. Der må forventes rejseaktivitet omkring 10-15 dage årlig, af ca. 2-3 dages varighed, primært i Europa med aflevering af produkter og igangsættelse/undervisning.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver er følgende

  • Sikre optimering af Vestergaards eksisterende produkter
  • Produktforbedringer, ideudvikling og optimering af produkter (vi lytter til vores kunders ønsker)
  • Stort teknisk overblik (mekanisk/hydraulisk/ elektrisk) over produkterne og deres optioner, så der hurtigt kan tilpasses til kundernes specielle behov.
  • Teknisk projektlederrolle i kundeprojekterne (store som små) dette foregår i tæt samarbejde med vores projektkoordinatorer
  • Sikring af vores høje kvalitet og at produkterne har de funktioner som er beskrevet i kravspecifikationen
  • Indgå i udarbejdelsen af udbudsmaterialer, tilbudsgivning, tekniske beskrivelser i fabrikations specifikationer
  • Sparringspartner for øvrige medarbejdere i teknisk afdeling
  • Generelt vil du med tiden blive point of first contact i forhold til teknisk indsigt og viden om produkterne
  • Yde teknisk support til salg, blandt andet ved tekniske beskrivelser af produkter og optioner
  • Yde teknisk support til serviceafdelingen og produktionen
  • Den produktansvarlige vil efter behov blive inddraget i teknisk kundesupport og undervisning
  • Udføre final check out test – inden levering
  • Du deltager i kundemøder og ved afleveringer til vores kunder
  • Bidrage med teknisk viden og ressourcer ved udviklingsprojekter

Du har en solid teknisk baggrund gerne fra produktionsvirksomhed

  • Du er teknisk velfunderet med uddannelse som ingeniør med fokus på enten den mekaniske / hydrauliske del eller som stærk- og/eller svagstrøm ingeniør
  • Du har min. 5 års erfaring, gerne mere
  • Du har evt. erfaring fra sammenlignelige brancher, fx Lastbiler, landbrugsmaskiner eller anden mekanisk/el-teknisk/hydraulisk produktion
  • Du har erfaring med projektlederrollen i et komplekst miljø
  • Du har gode engelske og evt. tyske sprogfærdigheder, og er en haj til IT-systemer, herunder specielt Excel
  • Du har forretningsforståelse og kan begå dig kommercielt i kundemøde
  • Du tager ejerskab og ansvar for dine opgaver, arbejder selvstændigt med lyst til sparring med dygtige medarbejdere
  • Du kan have mange bolde i luften samtidigt, og er en god afslutter.

Da Vestergaard Companys produkter er komplekse og ofte kundespecifikke, er det vigtigt, at du kan arbejde og tænke selvstændig, samt at du forholder dig konstruktivt til opgaverne. Du har en struktureret, systematisk tilgang til dit arbejde samt stor datadisciplin. Du sætter en ære i god opfølgning, deltager aktivt og positivt i teamets udvikling, såvel som i dit eget arbejde. Som person er du inkluderende, omgængelig og hjælpsom, du trives med korte deadlines, samtidig er du omstillingsparat og kan håndtere, at der jævnligt sker ændringer – også i sidste øjeblik. Du vil blive grundigt introduceret til vores produkter, og du må forvente en stejl læringskurve.

Virksomheden tilbyder dig
Vi tilbyder en meget selvstændig og vigtig rolle i en produktionsvirksomhed der består af i alt 380 medarbejdere. Du har stor mulighed for selv at bidrage til udviklingen i en vækstvirksomhed, hvor modning af forretningsgange og processer ofte kommer i spil. Det gælder inden for dit område men også i samspil med dine interessenter i en hverdag hvor der er en hands-on tilgang, med kort vej fra beslutning til handling.

Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt. Stillingen kan derfor potentielt blive besat før ansøgningsfristens udløb – vi venter dog gerne på den rigtige kandidat. BEMÆRK: Vi kan desværre ikke håndtere ansøgninger sendt pr. alm. mail eller via sociale medier. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Dorthe Majbrit Bonnicksen fra DeZignated ApS på telefon +45 2715 4303, som varetager rekrutteringsprocessen i samarbejde med Vestergaard Company A/S.  Vi ser frem til at høre fra dig.

Send your Application
View application form

Vestergaard Company uses cookies to improve site functionality, provide you with a better browsing experience, and to enable our partners to advertise to you. Detailed information on the use of cookies on this Site, and how you can decline them, is provided in our cookie policy. By using this Site or clicking on "OK", you consent to the use of cookies. Read more here

OK