pattern-vestergaard
pattern-vestergaard

Teknisk Produktansvarlig til Luftfartsindustrien

June 10, 2024

Kunne du tænke dig en stilling som teknisk nøgleperson og være bindeled mellem salg, kunder, teknik, service og produktion? Vil du være en del af et teknisk stærkt og højt kompetent team, som varetager en hel unik produktportefølje i et internationalt miljø med leverancer til luftfartsindustrien Worldwide?


Om Vestergaard Company A/S

Vestergaard Company er en familieejet produktionsvirksomhed med hovedkontor i Gevninge ved Roskilde. Udover Danmark har Vestergaard Company også kontorer/produktionsfaciliteter i Nordamerika, Thailand, Frankrig, Tyskland, Finland og Sverige. Vestergaard Company er markedsleder inden for udvikling, produktion og salg af højteknologiske køretøjer til afisning og anden servicering af fly.

Vestergaard er de seneste år ekspanderet betydeligt og beskæftiger nu over 500 mennesker over hele verden. Produktlinjen bliver løbende udvidet og ikke mindst er der i disse år fokus på den grønne omstilling af både produkterne og den måde som man arbejder med dem på i lufthavnene over hele jorden.

Vores produkter udgør Elephant® familien af Aircraft ​​deicers, toilet og vand service køretøjer samt flyvaskere. Mere end 2.200 aircraft deicers og 600 toilet/vand serviceunits er produceret i Danmark de seneste 50 år. Virksomheden har mere end 50 års erfaring i fremstilling af GSE-udstyr af høj kvalitet

Om rollen

Rollen som produktansvarlig er placeret i Technical Division, og nærmere bestemt i Project Engineering afdelingen, som består af 10 personer. Afdelingen varetager den fortsatte udvikling og produktoptimering af Vestergaards produkter samt sikring af, at produkterne til enhver tid lever op til kravspecifikationerne og Vestergaards høje kvalitetsstandarder. Der ydes teknisk support for salg, kunder, teknik, PTA, produktion og service, med andre ord bliver du en vigtig kapacitet i forhold til hele værdikæden. Der arbejdes tæt sammen med salgsorganisationen, i forhold til teknisk support og deltagelse i tekniske besvarelser blandt andet ved udbudsmaterialer. Du vil være med fra starten af et projekt, til test af det færdige produkt og aflevering til kunden. Der må forventes rejseaktivitet omkring 10-15 dage årlig, af ca. 2-3 dages varighed, primært i Europa med aflevering af produkter og igangsættelse/undervisning.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver er følgende

  •  Sikre optimering af Vestergaards eksisterende produkter
  • Produktforbedringer, ideudvikling og optimering af produkter (vi lytter til vores kunders ønsker)
  • Stort teknisk overblik (mekanisk/hydraulisk/ elektrisk) over produkterne og deres optioner, så der hurtigt kan tilpasses til kundernes specielle behov
  • Teknisk projektlederrolle i kundeprojekterne (store som små), dette foregår i tæt samarbejde med vores projektkoordinatorer
  • Sikring af vores høje kvalitet og at produkterne har de funktioner, som er beskrevet i kravspecifikationen
  • Indgå i udarbejdelsen af udbudsmaterialer, tilbudsgivning, tekniske beskrivelser i fabrikations specifikationer
  • Sparringspartner for øvrige medarbejdere i teknisk afdeling
  • Generelt vil du med tiden blive point-of-first-contact i forhold til teknisk indsigt og viden om produkterne
  • Yde teknisk support til salg blandt andet ved tekniske beskrivelser af produkter og optioner
  • Yde teknisk support til serviceafdelingen og produktionen
  • Den produktansvarlige vil, efter behov, blive inddraget i teknisk kundesupport og undervisning
  • Udføre final-check-out-test inden levering
  • Du deltager i kundemøder og ved afleveringer til vores kunder
  • Bidrage med teknisk viden og ressourcer ved udviklingsprojekter

 Du har en solid teknisk baggrund gerne fra en produktionsvirksomhed

  • Du er teknisk velfunderet med uddannelse som ingeniør med fokus på enten den mekaniske/ hydrauliske del eller som stærk- og/eller svagstrømsingeniør
  • Du har min. 5 års erfaring og gerne mere
  • Du har evt. erfaring fra sammenlignelige brancher, fx lastbiler, landbrugsmaskiner eller anden mekanisk/el-teknisk/hydraulisk produktion
  • Du har erfaring med projektlederrollen i et komplekst miljø
  • Du har gode engelske og evt. tyske sprogfærdigheder, og er en haj til IT-systemer, herunder specielt Excel
  • Du har forretningsforståelse og kan begå dig kommercielt i kundemøder
  • Du tager ejerskab og ansvar for dine opgaver, arbejder selvstændigt med lyst til sparring med dygtige medarbejdere
  • Du kan have mange bolde i luften samtidigt, og er en god afslutter.

Da Vestergaard Companys produkter er komplekse og ofte kundespecifikke, er det vigtigt, at du kan arbejde og tænke selvstændig, samt at du forholder dig konstruktivt til opgaverne. Du har en struktureret, systematisk tilgang til dit arbejde samt stor datadisciplin. Du sætter en ære i god opfølgning, deltager aktivt og positivt i teamets udvikling, såvel som i dit eget arbejde. Som person er du inkluderende, omgængelig og hjælpsom, du trives med korte deadlines, samtidig er du omstillingsparat og kan håndtere, at der jævnligt sker ændringer – også i sidste øjeblik. Du vil blive grundigt introduceret til vores produkter, og du må forvente en stejl læringskurve.

Virksomheden tilbyder dig
Vi tilbyder en meget selvstændig og vigtig rolle i en produktions- og udviklingsvirksomhed, hvor du har stor mulighed for at bidrage til udviklingen i en vækstvirksomhed, og hvor modning af forretningsgange og processer ofte kommer i spil. Det gælder inden for dit område men også i samspil med dine interessenter i en hverdag, hvor der er en hands-on tilgang, med kort vej fra beslutning til handling. Vi tilbyder gode personalegoder som pension, sundhedsforsikring, betalt frokostordning samt overskudsdeling. Du får et job i en virksomhed, der bidrager til og går forrest med fokus på den grønne omstilling i branchen.

Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket til højre. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, kulturel baggrund eller handicap.

Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt. Stillingen kan derfor potentielt blive besat før ansøgningsfristens udløb – vi venter dog gerne på den rigtige kandidat.  Skulle du have spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Technical Director Elo Svanebjerg på telefon +45 46422227.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Send your Application