February 14, 2025
Drømmer du om en elevplads, hvor du skal løse en bred vifte af opgaver? Og kunne du tænke dig at blive del af en ambitiøs og stadig voksende lærlinge- og elevgruppe i Vestergaard Company, hvor alle har det sjovt samtidig med at de lærer?
Vi søger en engageret og ambitiøs teknisk designerelev med opstart i august 2025. Hos os får du en alsidig uddannelse i en dynamisk virksomhed, hvor du vil arbejde med spændende projekter og opbygge et stærkt netværk.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af 2D CAD-produktionstegninger i SolidWorks
- Opbygning og optimering af komplekse 3D-modeller
- Optegning af dele produceret på vores eget værksted
- Udførelse af lettere konstruktions- og dimensioneringsopgaver
- Udarbejdelse af illustrationer til salg, marketing og manualer
Vores nye elev:
Du har gennemført grundforløbet på Teknisk Designer-uddannelsen og har erfaring med 3D-tegneprogrammer (gerne SolidWorks) samt MS Office. Du har god teknisk forståelse og interesse for konstruktion og har en positiv og kreativ tilgang til forskellige problemstillinger. Du behersker dansk flydende i både skrift og tale. Da vi er en international virksomhed med datterselskaber i udlandet, er det vigtigt, at du også har et solidt niveau i engelsk.
Som person er du en holdspiller, udadvendt og bidrager med godt humør. Du arbejder struktureret, systematisk og selvstændigt og kan bevare overblikket – også i en travl hverdag med skiftende prioriteringer
Vi har fokus på din udvikling:
Vi tilbyder dig:
- En hverdag fyldt med faglige udfordringer og mulighed for at lære af erfarne kollegaer
- En tæt forbindelse mellem kontor og værksted, så du får en praktisk forståelse af produkterne
- Egen arbejdsstation med to store skærme og relevant software samt adgang til 3D-printere til print af prototyper
- Et godt uddannelsesforløb, hvor du bliver tilknyttet en elevansvarlige, som vil være din primære kontaktperson og generelt støtte dig i din udvikling
- Selvstændige opgaver i takt med, at du udvikler dine kompetencer
- En elevtid i en spændende international virksomhed i rivende udvikling og hvor alle har en vigtig brik i den fortsatte vækst
- En stærk virksomhedskultur hvor teamånd, tværgående samarbejde og medarbejdertrivsel er i højsæde
- Løn under uddannelse samt gode personalevilkår fx sundhedsordning, kantineordning, personaleforeninger samt overskudsdeling.
Om Vestergaard Company:
Vestergaard Company er en familieejet produktionsvirksomhed med hovedkontor i Gevninge ved Roskilde. Udover Danmark har Vestergaard Company også kontorer/produktionsfaciliteter i Nordamerika, Thailand, Frankrig, Tyskland, Finland og Sverige. Vestergaard Company er markedsleder inden for udvikling, produktion og salg af højteknologiske køretøjer til afisning og anden servicering af fly.
Vestergaard er de seneste år ekspanderet betydeligt og beskæftiger nu over 500 mennesker over hele verden. Produktlinjen bliver løbende udvidet og ikke mindst er der i disse år fokus på den grønne omstilling af både produkterne og den måde som man arbejder med dem på i lufthavnene i hele verden.
Læs mere på www.vestergaardcompany.com
Ansøgningsfrist og kontakt:
Vi glæder os til at høre fra dig senest den 15. marts 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores elevansvarlige for Engineering, Jens Enevoldsen, på telefon 4642 2222.
Vi ser frem til at høre fra dig.