February 15, 2023
Hvis du er til en mangfoldig opgave palette i en dynamisk regnskabsafdeling, der hele tiden bevæger sig fremad i takt med øgede compliance krav og virksomhedens rivende udvikling, og har du mod på at give dig i kast med nogle af de mere komplekse opgaver indenfor regnskab, så har vi hos Vestergaard Company A/S et rigtig spændende job til dig.
Regnskabsafdelingen i det danske moderselskab består af 5 medarbejdere, inklusive regnskabschefen til hvem denne nye stilling refererer. Bogholderi for datterselskaber varetages lokalt, af en regnskabsafdeling eller eksternt bureau. Hovedparten af regnskabsprocesserne i det amerikanske datterselskab er nyligt centraliseret hos moderselskabet, hvilket har givet anledning til omstrukturering af opgaver, med højere grad af procestilgang, men ligeså givet øget behov for et sæt ekstra hænder i afdelingen. Alle datterselskabers regnskabsrapportering sendes til moderselskabets regnskabsafdeling, som står for konsolidering heraf.
Hvilke opgaver forventes at følge med stillingen:
- Månedlig afstemning af til-/ og afgange på varer/ordrer i arbejde.
- Afstemning af datterselskabsbalancer inden konsolidering
- Medvirke til Konsolidering og eliminering af resultatopgørelse og balance
- Være hands on på diverse bogholderiopgaver og herved aflaste regnskabschefen.
- Medvirke til udarbejdelse af omkostningsbudgetter og estimater
- Ansvar for diverse finansposteringer og afstemninger
- Håndtering af transferpricing transaktioner.
- Hjælpe med valuta hedge håndtering
- Stand in for regnskabschefen i forbindelse med månedsluk eller andre af dennes opgaver
- Bistå med udførelse af ad hoc-opgaver af bogholderi eller regnskabsmæssig karakter.
- Bidrage til etablering af effektive forretningsgange i relation til regnskab og bogholderi
De vigtigste faglige kvalifikationer er følgende:
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund
- Erfaring med lignende senior rolle
- Du har erfaring fra produktion eller større lagerførende virksomhed
- Debet og kredit ligger på rygraden
- Du er dygtig til Excel og har erfaring med Dynamics AX eller lignende
- Du behersker engelsk i skrift og tale
Hovedelementer i den ønskede personlige profil:
- Rummelig og robust.
- Nysgerrig, vedholdende og gerne konstruktiv skeptisk
- God kollega, der har humor og giver andre plads
Vi tilbyder
- En konkurrencemæssig løn, der matcher kvalifikationer
- Professionelle og imødekommende kollegaer overalt i virksomheden
- En virksomhedskultur hvor teamånd og den enkelte medarbejders trivsel er i højsæde
- Gode personalegoder som pension, sundhedsforsikring, morgenmad, frokostordning og overskudsdeling
- Job i en fremsynet virksomhed, der aktivt bidrager til den grønne omstilling i branchen
Ansøgningsinfo
Send din ansøgning samt CV til Regnskabschef Tine Holst via formularen i højre side senest 31/3-2023. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tine Holst på tlf. nr. 4642 2226
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, kulturel baggrund eller handicap.
Om Vestergaard Company:
Vestergaard Company er markedsleder inden for udvikling, produktion og salg af højteknologiske køretøjer til afisning og anden servicering af fly. Virksomheden har ca. 300 medarbejdere og har – udover hovedsædet i Gevninge i Danmark – også kontorer/produktionsfaciliteter i Nordamerika, Thailand, Frankrig, Finland og Tyskland. Virksomhedens produkter sætter standard for branchen med hensyn til bæredygtig udvikling, kvalitet og funktionalitet og afsættes til flyselskaber og lufthavne over hele verden. Vestergaard Company er en 60 år ’ung’ velkonsolideret familieejet virksomhed i vækst med et trygt og udviklende arbejdsmiljø, der fremmer kreativiteten. Vi skaber nye muligheder og forretningsområder i harmoni med miljø og omgivelser.