February 28, 2025
Har du sans for detaljen, trives i et dynamisk miljø og vil være en del af en international produktionsvirksomhed? Vestergaard Company A/S søger en Accounting Assistent til tiltrædelse den 1. maj 2025.
Vi tilbyder en spændende og varieret arbejdsdag i en global virksomhed med datterselskaber i USA, Tyskland, Frankrig, Thailand og Finland. Du bliver en del af vores økonomiafdeling i det danske moderselskab, hvor du får seks engagerede kolleger og refererer direkte til vores regnskabschef.
De væsentlige opgaver vil være:
- Debitor indbetalinger/debitor pleje
- Daglig finansbogføring
- Daglig bankafstemning
- Daglig kreditor bogføring/betalingsfiler
- Diverse posteringer for datterselskaber
- Rejseafregninger i relation til lønnen
- Lønbehandling
- Administrative ad hoc-opgaver
Dine faglige kvalifikationer er følgende:
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund
- Erfaring med lignende rolle
- Debet og kredit ligger på rygraden
- Du er dygtig til Excel og har erfaring med Dynamics AX eller lignende
- Du behersker engelsk i skrift og tale
Den rette profil:
Vi søger en Accounting Assistent, der trives i et dynamisk miljø og kan bevare overblikket, selv når der er travlt. Du er grundig og kvalitetsbevidst, har en naturlig nysgerrighed og evnen til at dykke ned i detaljerne – samtidig med at du holder blikket på løsningerne. Med din robuste og rummelige personlighed tager du udfordringer med et smil, og som kollega bidrager du med godt humør og en hjælpsom tilgang, der bidrager til det positivt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder:
- En konkurrencemæssig løn, der matcher kvalifikationer
- Professionelle og imødekommende kollegaer overalt i virksomheden
- En stærk virksomhedskultur hvor teamånd, tværgående samarbejde og medarbejdertrivsel er i højsæde
- Gode personalegoder fx pension, sundhedsforsikring, morgenmad, frokostordning og overskudsdeling
- Job i en fremsynet virksomhed, der aktivt bidrager til den grønne omstilling i branchen
Ansøgningsfrist og kontakt:
Vi glæder os til at høre fra dig senest den 21. marts 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores regnskabschef Tine Holst på telefon 4642 2226.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, kulturel baggrund eller handicap.
Om Vestergaard Company:
Vestergaard Company er en familieejet produktionsvirksomhed med hovedkontor i Gevninge ved Roskilde. Udover Danmark har Vestergaard Company også kontorer/produktionsfaciliteter i Nordamerika, Thailand, Frankrig, Tyskland, Finland og Sverige. Vestergaard Company er markedsleder inden for udvikling, produktion og salg af højteknologiske køretøjer til afisning og anden servicering af fly.
Vestergaard er de seneste år ekspanderet betydeligt og beskæftiger nu over 500 mennesker over hele verden. Produktlinjen bliver løbende udvidet og ikke mindst er der i disse år fokus på den grønne omstilling af både produkterne og den måde som man arbejder med dem på i lufthavnene i hele verden.
Læs mere på www.vestergaardcompany.com