pattern-vestergaard
pattern-vestergaard

PLC programmør / Softwareudvikler til luftfartsindustrien

April 13, 2022

Vil du være med til at gøre en forskel for vores mål og strategi om at elektrificere alle vores køretøjer?

Vestergaard Company har fuld fokus på udviklingen til fremtidens grønne lufthavne, vi tager ansvar og investere kraftigt i grønne tiltag til nedbringelsen af CO2 både i produktporteføljen og i vores egen hverdag.

Vi søger 2 profiler, hvor vi tænker den ene har +10 års erfaring og den anden +1-2 års erfaring.

Noget at det bedste ved jobbet er, at vi har produktion on-site, det betyder, at du er i tæt berøring med vores produktprogram, både i forståelsen og tilblivelsen af produkterne, men sandelig også når du skal teste dine løsninger af.

Så er du systematisk og struktureret i dit arbejde, og trives du i en travl hverdag. Vil du gerne arbejde med PLC programmering, udvikling, IOT og support? Og har du bare lyst til at arbejde i en unik og spændende international virksomhed der sætter grøn udvikling højt og investerer i bæredygtighed, så kunne denne stilling måske være noget for dig.

Vi vil love dig en varieret og spændende hverdag med masser af projekter og udvikling som kan stimulere dine kompetencer og faglighed inden for mange forskellige teknologier.

Historien om Vestergaard Company
Vestergaard Company er markedsleder inden for udvikling, produktion og salg af højteknologiske køretøjer til afisning og anden servicering af fly. Virksomheden har – udover hovedsædet i Gevninge i Danmark – også kontorer/produktionsfaciliteter i Nordamerika, Thailand, Frankrig, Finland og Tyskland. Virksomhedens produkter sætter standard for branchen med hensyn til bæredygtig udvikling, kvalitet og funktionalitet og afsættes til flyselskaber og lufthavne over hele verden. Vestergaard Company er en 60 år ’ung’ velkonsolideret familieejet virksomhed i vækst med et trygt og udviklende arbejdsmiljø, der fremmer kreativiteten. Vi skaber nye muligheder og forretningsområder i harmoni med miljø og omgivelser.

Om rollen
Sammen med de øvrige kolleger i teamet formår du at hjælpe og udvikle hinanden. Vestergaard Company søger en stærk kompetence, med gode samarbejdsevner. Automationsteknolog, PLC programmør eller el-ingeniør.

I rollen som PLC programmør i Electrical Engineering er formålet med stillingen at udvikle elektriske oplæg og software til både projekter, produkter og serviceopgaver. Derudover også bistå med håndtering af test, rapportering og service.

Da vores udstyr er designet til lang og pålidelig drift, er det vigtigt at du er omstillingsparat og villig til at sætte dig ind i forskellige ældre programmeringssprog og systemer.

Afdelingen har 16 medarbejdere, der arbejdes i mindre teams med reference til Electrical Manager.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver er følgende:

  • Programmere, udvikle og kvalitetssikre PLC programmer til vores forskellige udviklingsopgaver og kundeordre
  • Udvikling af elektriske køretøjer med avancerede styresystemer
  • Udarbejdelse af intern og ekstern dokumentation, samt tekniske informationer
  • Teknisk support til interne afdelinger
  • Teknisk kundesupport
  • Udvikling og tilpasning af styresystemer til eftermarked i samarbejde med customer service

Du har en solid teknisk baggrund:

  • Erfaring med opbygning af software, kvalitetssikring og programmering af mobile eller procesanlæg, helst fra en produktions- eller industrivirksomhed
  • Du er formentlig Automationsteknolog, PLC programmør eller El Ingeniør
  • Har du en faglig teknisk/håndværksmæssig baggrund eller interesse i tillæg til ovenstående, har vi erfaring med, at du vil være godt funderet
  • Der arbejdes i Codesys, Schneider Electric PL7 og Unity Pro, samt ethernet og CAN bus”
  • Gode danske og engelske kundskaber både skriftligt og mundtligt
  • Du trives i et dynamisk team, hvor opgaverne er alsidige og spænder bredt
  • Du har et agilt mind-set og måske har du allerede stiftet bekendtskab med LEAN
  • God forståelse for planlægning og levering, gerne med projektledererfaring

Da Vestergaard Companys produkter er komplekse og ofte kundespecifikke, er det vigtigt, at du kan arbejde og tænke selvstændig, samt at du forholder dig konstruktivt til opgaverne. Du har en struktureret, systematisk tilgang til dit arbejde med stor datadisciplin. Du sætter en ære i god opfølgning, deltager aktivt og positivt i teamets udvikling, såvel som i dit eget arbejde. Som person er du inkluderende, omgængelig og hjælpsom, trives med korte deadlines, samtidig er du omstillingsparat og kan håndtere, at der jævnligt sker ændringer – også i sidste øjeblik. Du vil blive grundigt introduceret til vores produkter, og du må forvente en stejl læringskurve.

Virksomheden tilbyder dig
Vi tilbyder en meget selvstændig og vigtig rolle i en produktions- og udviklingsvirksomhed der består af i alt 300 medarbejdere. Du har stor mulighed for selv at bidrage til udviklingen i en virksomhed, hvor modning af arbejdsgange og processer ofte kommer i spil. Det gælder inden for dit område men også i fællesskab med andre afdelinger. Vi tilbyder dig til gengæld en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og kort beslutningsproces. Vi arbejder med en flad organisationsstruktur, som sikrer, at vi kender hinanden, virksomhedens mål og værdier. Humor og ordentlighed er vigtige nøgleord i vores organisation, vi passer godt på hinanden og vores forretning. Kan du se dig selv i det, så tøv ikke med at sende en ansøgning.

Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket i højre side. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt. Stillingen kan derfor potentielt blive besat før ansøgningsfristens udløb – vi venter dog gerne på den rigtige kandidat. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Dorthe Majbrit Bonnicksen fra DeZignated ApS på telefon +45 2715 4303, som varetager rekrutteringsprocessen i samarbejde med Vestergaard Company A/S.  Vi ser frem til at høre fra dig.

Send your Application
View application form