pattern-vestergaard
pattern-vestergaard

Mekanisk Konstruktør

September 1, 2022

Vil du arbejde i en markedsførende, danskejet virksomhed, som både udvikler og producerer højteknologiske afisningsbiler samt andre køretøjer, der servicerer luftfartsindustrien i hele verden?

Vi arbejder på at udvikle bæredygtige produkter med kundetilpassede og standardiserede løsninger, som kan bruges på tværs af vores produktportefølje. Vi søger to nye medarbejdere, en med erfaring og en mere nyuddannet konstruktør til vores Mechanical Engineering afdeling – ME.

Ansvar, opgaver og udviklingsmuligheder

  • Mekanisk konstruktion og udvikling
  • Mekanisk dokumentations- og konstruktionsgrundlag i Solid Works for brug af vores egen produktion og af vores leverandører
  • Tekniske illustrationer til brug i manualer
  • Salgsskitser af vores produkter i Creo Elements – Direct Drafting
  • Understøtte den nødvendige support til vores leverandører og vores egen produktion inden for afdelingens ansvarsområder
  • Indgå i projektteams som repræsentant fra mekanisk afdeling i forbindelse med virksomhedens udviklingsprojekter på nuværende og fremtidige produkter
  • Understøtte kvalitetskontrol af mekaniske løsninger i vores egen produktion og hos vores underleverandører inden for afdelingens ansvarsområder

Faglige kvalifikationer

  • Minimum en gennemført akademiuddannelse som produktionsteknolog eller maskiningeniør
  • Højt niveau i brugen af Solid Works (eller tilsvarende)
  • Kompetent IT-bruger i Office pakkerne
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Gerne også en håndværksmæssig baggrund

Personlige egenskaber

  • Teknisk velfunderet og gerne med erfaring inden for konstruktion og opbygning af specialmaskiner og anlæg. Du kan også være relativt nyuddannet med interesse i konstruktion af specialmaskiner
  • Detaljeorienteret
  • Gode samarbejdsegenskaber på tværs af afdelingerne
  • Positiv af natur og godt humør
  • Målrettet og resultatorienteret

Vi tilbyder

  • Spændende opgaver og projekter i en udviklende virksomhed
  • Gode og inddragende arbejdsforhold i teamet med LEAN tankegang i fokus
  • Dygtige kolleger i omgivelser, hvor teamånd og trivsel er en væsentlig del af virksomhedskulturen
  • Gode personalegoder som pension, sundhedsforsikring, frokostordning og overskudsdeling.
  • Mulighed for hjemmearbejde, såfremt opgaver og funktion tillader dette
  • Job i en virksomhed, der bidrager til den grønne omstilling i branchen

Ansøgningsinfo

Send din ansøgning via formularen i højre side, ansøgningsfrist er 10. oktober.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Head of Mechanical Engineering, R&D – Palle Sørensen, tlf 46 42 22 95

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, kulturel baggrund eller handicap.

Om Vestergaard Company

Vestergaard Company er markedsleder inden for udvikling, produktion og salg af højteknologiske køretøjer til afisning og anden servicering af fly. Virksomheden har ca. 250 medarbejdere og har – udover hovedsædet i Gevninge i Danmark – også kontorer/produktionsfaciliteter i Nordamerika, Thailand, Frankrig, Finland og Tyskland. Virksomhedens produkter sætter standard for branchen med hensyn til bæredygtig udvikling, kvalitet og funktionalitet og afsættes til flyselskaber og lufthavne over hele verden. Vestergaard Company er en 60 år ’ung’ velkonsolideret familieejet virksomhed i vækst med et trygt og udviklende arbejdsmiljø, der fremmer kreativiteten. Vi skaber nye muligheder og forretningsområder i harmoni med miljø og omgivelser. Læs mere på www.vestergaardcompany.com

 

Send your Application