pattern-vestergaard
pattern-vestergaard

Kontorelev med fokus økonomi

June 10, 2022

Vestergaard Company A/S søger en kontorelev med speciale i økonomi til vores Økonomiafdeling. Det er en 2-årig uddannelse, hvor du bliver uddannet i generel bogholderi, fakturering, administration og økonomistyring. Uddannelsen suppleres med skoleforløb og der afsluttes med et fagprøveprojekt.

 

Du vil stifte bekendtskab med opgaver som fx:

  • Finansbogholderi
  • Kreditor
  • Debitor
  • Løbende afstemningsarbejde
  • Måneds- og årsrapportering
  • Datterselskaber
  • Lønbogholderi

 

Vi forventer, at du er ansvarsbevidst, har flair for tal, er pålidelig, vedholdende og en teamplayer.

Vi lægger vægt på, at du er systematisk, punktlig og har en udpræget ordenssans. Du vil have fordel af at være lidt udadvendt og desuden have lyst til at være i et dynamisk miljø, hvor der til tider er travlt, og hvor opgaverne kan være omskiftelige. Da vi har datterselskaber i udlandet, er det vigtigt, at du har mod på at kommunikere på engelsk i skrift og tale.

 

Vi tilbyder:

  • Gode arbejdskollegaer
  • En international atmosfære
  • En bred viden om regnskab og økonomi
  • En uformel arbejdsplads, hvor medarbejdertrivsel er i høj kurs
  • En ambitiøs og moderne tilgang til systemer og processer

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV med relevante bilag. Ansøgningen sendes til regnskabschef Tine Holst på mail: apply-finance@vestergaardcompany.com

Du er velkommen til at kontakte os ved evt. spørgsmål på tlf.: 46422226.

Ansøgningsfrist 24. juni 2022

Tiltrædelse 1. september 2022

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, kulturel baggrund eller handicap.

 

 

Om Vestergaard Company:

Vestergaard Company er markedsleder inden for udvikling, produktion og salg af højteknologiske køretøjer til afisning og anden servicering af fly. Virksomheden har 295 medarbejdere og har – udover hovedsædet i Gevninge i Danmark – også kontorer/produktionsfaciliteter i Nordamerika, Thailand, Frankrig, Finland og Tyskland. Virksomhedens produkter sætter standard for branchen med hensyn til bæredygtig udvikling, kvalitet og funktionalitet og afsættes til flyselskaber og lufthavne over hele verden. Vestergaard Company er en 60 år ’ung’ velkonsolideret familieejet virksomhed i vækst med et trygt og udviklende arbejdsmiljø, der fremmer kreativiteten. Vi skaber nye muligheder og forretningsområder i harmoni med miljø og omgivelser.

Læs mere på www.vestergaardcompany.com

Send your Application