May 25, 2023
Vil du arbejde i en markedsførende, danskejet virksomhed, som både udvikler og producerer højteknologiske afisningsbiler samt andre køretøjer, der servicerer luftfartsindustrien i hele verden?
Vi arbejder på at udvikle bæredygtige produkter med kundetilpassede og standardiserede løsninger, som kan bruges på tværs af vores produktportefølje. Vi søger en ny medarbejder til vores Engineering afdeling som består af 14 medarbejder, der arbejder med elektrisk og mekanisk ingeniørarbejde
Ansvar, opgaver og udviklingsmuligheder
- Indgå i udvikling af elektriske køretøjer, udvælgelse af komponenter, test af systemer, produktionsmodning
- Elektriske konstruktions- og udviklingsopgaver med fokus på modulær tankegang og genanvendelse af eksisterende løsninger.
- Omkostningsreduktion ved smarte og holdbare løsninger.
- Opsøge, udvikle og teste nye elektriske hardware komponenter
- Indgå i projektteams som repræsentant fra Engineering afdelingen i forbindelse med virksomhedens udviklingsprojekter på nuværende og fremtidige produkter
- Understøtte kvalitetskontrol og test af elektriske løsninger i vores egen produktion og hos vores leverandører inden for afdelingens ansvarsområder
- Supporterer indkøbsafdelingen ved at finde erstatningskomponenter for udgåede varer
- Supportere produktionen og serviceafdelingen ved fejlsøgning på produceret udstyr
Faglige kvalifikationer
- Diplomingeniør elektrisk energiteknologi, M.Sc. Electrical Engineering, elektroingeniør, stærkstrømsingeniør eller svagstrømsingeniør
- Kendskab til effekt elektronik som f.eks. 800V DC/AC-inverterer, DC/DC-convertere, AC/DC-lader og kommunikation til DC/DC-lader
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
- Erfaring med systematisk udførelse af komponenttest, relevant dokumentation og rapportering.
- Gerne også en håndværksmæssig baggrund
- Gerne erfaring i arbejdet med standarder, normer og direktiver inden for elektriske installationer
Personlige egenskaber
- Teknisk velfunderet og gerne med erfaring inden for dimensionering af elektriske specialmaskiner og anlæg. Du kan også være relativt nyuddannet med interesse i elektriske løsninger for specialmaskiner
- Detaljeorienteret
- Gode samarbejdsegenskaber på tværs af afdelingerne
- Positiv af natur og godt humør
- Målrettet og resultatorienteret
Vi tilbyder
- Spændende opgaver og projekter i en udviklende virksomhed
- Gode og inddragende arbejdsforhold i teamet med LEAN tankegang i fokus
- Dygtige kolleger i omgivelser, hvor teamånd og den enkelte medarbejders trivsel er en væsentlig del af virksomhedskulturen
- Gode personalegoder som pension, sundhedsforsikring, frokostordning og overskudsdeling.
- Mulighed for hjemmearbejde, såfremt opgaver og funktion tillader dette
- Job i en virksomhed, der bidrager til den grønne omstilling i branchen
Ansøgningsinfo
Send din ansøgning via formularen i højre side, ansøgningsfrist er 31. juli 2023.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Head of Engineering, R&D – Palle Sørensen, tlf. 46 42 22 95
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, kulturel baggrund eller handicap.
Om Vestergaard Company
Vestergaard Company er markedsleder inden for udvikling, produktion og salg af højteknologiske køretøjer til afisning og anden servicering af fly. Virksomheden har ca. 300 medarbejdere og har – udover hovedsædet i Gevninge i Danmark – også kontorer/produktionsfaciliteter i Nordamerika, Thailand, Frankrig, Finland, Sverige og Tyskland. Virksomhedens produkter sætter standard for branchen med hensyn til bæredygtig udvikling, kvalitet og funktionalitet og afsættes til flyselskaber og lufthavne over hele verden. Vestergaard Company er en 60 år ’ung’ velkonsolideret familieejet virksomhed i vækst med et trygt og udviklende arbejdsmiljø, der fremmer kreativiteten. Vi skaber nye muligheder og forretningsområder i harmoni med miljø og omgivelser. Læs mere på www.vestergaardcompany.com