pattern-vestergaard
pattern-vestergaard

Dygtig regnskabsassistent søges til spændende produktionsvirksomhed

September 6, 2023

Hvis du har mod på en varierende og aktiv arbejdsdag i en dynamisk regnskabsafdeling, der hele tiden bevæger sig fremad i takt med øgede krav og virksomhedens rivende udvikling, og har du gode regnskabsmæssige kompetencer, især indenfor finans/- og debitor-bogholderi, så har vi hos Vestergaard Company A/S et rigtig spændende job til dig.

Regnskabsafdelingen i det danske moderselskab består af 4 medarbejdere, inklusive regnskabschefen, til hvem denne nye stilling refererer. Afdelingen varetager hovedsageligt opgaver relateret til det danske driftsselskab (moderselskab), men der foreligger i divergerende omfang, opgaver relateret til bogholderi og regnskabsaflæggelse i datterselskaberne.

Hvilke opgaver forventes at følge med stillingen:

  • Daglig bankafstemning
  • Udligning af debitor udestående ved indbetaling
  • Rykning af debitorer
  • Diverse finansbilag, kontering, postering
  • Anlægskartotek posteringer
  • Vejledning af budgetansvarlige mhb. korrekt kontering
  • Periodisering af omkostningsbilag
  • Håndtering af intercompany bilag
  • Håndtering af rejseafregninger
  • Deltage i proces for omkostningsbudgettering i moderselskab.
  • Udarbejdelse af betalingsfiler til godkendelse i bank
  • Diverse moms og afgifter, i samarbejde med Regnskabschef hhv. Facility manager
  • Diverse posteringer for datterselskaber
  • Diverse opgaver i relation til løn og kreditorbogholderi kan forekomme
  • Administrative ad hoc-opgaver

De vigtigste faglige kvalifikationer er følgende:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Erfaring med lignende rolle
  • Debet og kredit ligger på rygraden
  • Du er dygtig til Excel og har erfaring med Dynamics AX eller lignende
  • Du behersker engelsk i skrift og tale

Hovedelementer i den ønskede personlige profil:

  • Rummelig og robust.
  • Grundig og kvalitetsbevidst
  • Nysgerrig, kvik og vedholdende
  • God kollega, der har humor og giver andre plads

Vi tilbyder

  • En konkurrencemæssig løn, der matcher kvalifikationer
  • Professionelle og imødekommende kollegaer overalt i virksomheden
  • En virksomhedskultur hvor teamånd og den enkelte medarbejders trivsel er i højsæde
  • Gode personalegoder som pension, sundhedsforsikring, morgenmad, frokostordning og overskudsdeling
  • Job i en fremsynet virksomhed, der aktivt bidrager til den grønne omstilling i branchen

Ansøgningsinfo

Send din ansøgning samt CV til Regnskabschef Tine Holst via formularen i højre side senest 29/9-2023. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tine Holst på tlf. nr. 4642 2226

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, kulturel baggrund eller handicap.

Om Vestergaard Company:

Vestergaard Company er markedsleder inden for udvikling, produktion og salg af højteknologiske køretøjer til afisning og anden servicering af fly. Virksomheden har globalt ca. 400 medarbejdere og har – udover hovedsædet i Gevninge i Danmark – også kontorer/produktionsfaciliteter i Nordamerika, Thailand, Frankrig, Finland og Tyskland. Virksomhedens produkter sætter standard for branchen med hensyn til bæredygtig udvikling, kvalitet og funktionalitet og afsættes til flyselskaber og lufthavne over hele verden. Vestergaard Company er en 60 år ’ung’ velkonsolideret familieejet virksomhed i vækst med et trygt og udviklende arbejdsmiljø, der fremmer kreativiteten. Vi skaber nye muligheder og forretningsområder i harmoni med miljø og omgivelser.

Send your Application