Servicechef (job ad in Danish) - Vestergaard Company Servicechef (job ad in Danish) – Vestergaard Company
pattern-vestergaard
pattern-vestergaard

Servicechef (job ad in Danish)

May 9, 2018

TIL SERVICEAFDELING FOR SERVICERING AF GSE UDSTYR

Har du ledelsesmæssig erfaring og teknisk baggrund, samt lysten og evnerne til at arbejde i en international produktionsvirksomhed, hvor du får kontakt til kunder i både ind- og udland og får arbejdsopgaver, der rummer målstyring, udvikling af processer samt personaleledelse? Så er stillingen, som servicechef, måske noget for dig?

Ansvar og udviklingsmuligheder

  • Du får personale- og optimeringsansvar for afdelingens 5 servicekoordinatorer og 2 korrespondenter og skal i samarbejde med dem planlægge serviceopgaver rundt om i verden.
  • I jobbet skal du have fokus på personaleledelse, arbejdsglæde og trivsel samt udvikling af afdelingens kompetencer. Du får mulighed for at bruge både dine evner til at målstyre og
    til at stille klare krav i et motiverende samarbejde.
  • Du vil arbejde tæt sammen med reservedelschefen og firmaets tekniske afdelinger, omkring løsning af forskellige serviceopgaver.
  • Du vil deltage aktivt i firmaets arbejde med LEAN såvel i serviceafdelingen, som i resten af organisationen.
  • Som servicechef referer du direkte til servicedirektøren.

Vores produkter er mobile anlæg til brug i lufthavne for servicering af fly. Anlæggene bygges på lastvognschassiser og indeholder avancerede mekaniske løsninger med controller- og hydraulikstyringer. Anlæggene produceres i egen produktion, og delkomponenter fremstilles i tæt samarbejde med leverandører.

Faglige kvalifikationer

  • Lederuddannelse/-erfaring, gerne med erfaring inden for teknik
  • Relevant teknisk uddannelse, som maskintekniker eller tilsvarende
  • Stor interesse og gode evner inden for kundekontakt, -support og service
  • Superbruger inden for MS Office Pakken (Excel, Word, PowerPoint) og MS Project
  • Dynamics AX på brugerniveau
  • Erfaring i sagsstyring og tilbudsgivning.

Personlige egenskaber

  • Koordinerende, inddragende og samarbejdende
  • Motiverende, detaljeret, omhyggelig og ansvarlig
  • Evne at tage initiativer og skabe resultater, samt arbejde struktureret
  • God sproglig og skriftlig formuleringsevne på dansk, engelsk og gerne tysk
  • Fleksibel og godt humør.

Vi tilbyder

  • Et spændende og selvstændigt job i en professionel virksomhed i et internationalt miljø
  • Et uformelt og godt socialt arbejdsklima
  • Mulighed for at udvikle sig inden for udstyr til lufthavne
  • Mulighed for at tilegne sig viden udover mekanisk konstruktion om hydrauliske systemer samt El- og styringssystemer til mobile anlæg
  • Dygtige kolleger i omgivelser, hvor teamånd og den enkelte medarbejders trivsel er en væsentlig del af virksomhedskulturen
  • En attraktiv løn, pension, sundhedsforsikring og overskudsdeling.

Send din ansøgning samt CV til servicedirektør Carsten Daugaard Laursen via formularen i højre side senest d. 31/5-2018. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Carsten Daugaard Laursen på tlf. nr. 4642 2204

Vestergaard Company A/S udvikler og producerer højteknologiske specialkøretøjer til servicering af fly i hele verden. Vestergaard Company er markedsledende og sætter standard for branchen med hensyn til kvalitet og funktionalitet. Vi er en international virksomhed i vækst, beskæftiger ca. 290 medarbejdere og har kontorer i Danmark, USA, Frankrig og Fjernøsten.

Send your Application

Vestergaard Company uses cookies to improve site functionality, provide you with a better browsing experience, and to enable our partners to advertise to you. Detailed information on the use of cookies on this Site, and how you can decline them, is provided in our cookie policy. By using this Site or clicking on "OK", you consent to the use of cookies. Read more here

OK